Konfirmation
Hvis du vil konfirmeres, skal du følge en forberedelse, der begynder midt i september og slutter sidst i april. Du kan få en af dine forældre til at melde dig til i løbet af sommeren forud for konfirmationsforberedelsen. Vi indleder med en introduktionsaften i september, hvor du også kan tilmelde dig forberedelsen.
Konfirmationsforberedelsen finder normalt sted, når man går i 7. klasse.
For at blive konfirmeret, skal du først være døbt. Er du ikke døbt, når du begynder på forberedelsen, kan du blive døbt, inden du bliver konfirmeret.
Du kan også sagtens melde dig til forberedelsen, selvom du ikke er sikker på, at du vil konfirmeres. Så kan du jo se, hvad du synes.
