Velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Hvis I er borgerligt viet, er der mulighed for at komme og få ægteskabet velsignet. Det forgår ved en velsignelsesgudstjeneste, der næsten fuldstændigt ligner kirkebrylluppet.
I aftaler dag og tidspunkt med præsten, som I naturligvis også får en samtale med om ritual, salmer osv.

Salmer der kan synges ved velsignelsen:
699 - Glæderig og underfuld
700 - Jeg ved en blomst så favr og fin
701 - Huset, som Gud har bygt
702 - Alterlyset i Herrens hus
703 - Det er så yndigt at følges ad
704 - Jert hus skal I bygge
705 - Vi beder, Herre, for de to
706 - I blev skabt som mand og kvinde
494 - Kærlighed fra Gud
14 - Tænk, at livet koster livet
15 - Op, al den ting, som Gud har gjort
46 - Sorrig og glæder
402 - Den signede dag med fryd vi ser
754 - Se nu stiger solen
Der er også andre mulige salmer

Læs og hør salmerne her  >>

Velsignelse af ægteskab - udsmykning

bryllup 1

Ved velsignelse i Sct. Matthæus Kirke er der mulighed for forskellige former for udsmykning af kirken. Der er altid lys og blomster på alteret.

Hvis I ønsker noget ud over det, skal I selv komme med det. I kan aftale med kirketjeneren, hvornår det er et godt tidspunkt at aflevere det.

I kan få pyntet op med blomster i alle bænkerækkerne (der er 40 i alt). Vi anbefaler, at I vælger lyse blomster med et lidt stort hoved, så de syner af noget i det store rum. Der er ikke plads til de store buketter i vaserne i bænkerækkerne (de er på størrelse med et reagensglas), så en enkelt blomst og lidt grønt er fint.

I kan også vælge at få lys i alle bænkerækker. De lys I skal bruge er kronelys i ren stearin.

Endelig kan I også vælge at få lys i hver anden række og blomster i hver anden.

Kirkekontoret: Vesterbrogade 67, 3. – 1620 København V – Tlf.: 3331 2304

Log ind